Den Gamle Avlsgård
Farupvej 10G
6760 Ribe
Tlf. 75 41 18 06
Man.-Tors kl. 8-15
Fre. kl 8-12.
Når vi er ramt af stress, angst eller depression kan fysisk aktivitet understøtte heling af vores sind. Der frigives nemlig endorfiner til vores hjerne, når vi bevæger os og er fysisk aktive. Endorfiner er et hormon, som virker smertelindrende og kan give en følelse af lykke. Fysisk aktivitet er derfor ikke kun godt for vores kroppe, men har også en positiv effekt på vores psyke.
Men når vi er så stressede og ramte, at selv små hverdagsting som at gå i bad eller lave frokost virker uoverkommelige, er en løbetur eller en times spinning ikke altid det bedste for vores heling. Når vores krop og sind er stresset og presset udover alle grænser, er det vigtigt, at vi passer på den. I stedet for presse kroppen til fysisk hård motion, bør vi i stedet drage omsorg for den og lave nænsomme aktiviteter.
Gåture er en nænsom aktivitet, der lindrer og frigiver endorfiner uden at belaste kroppen yderligere. Derfor er gåture et godt sted at starte, hvis man er hårdt ramt.
Som Kirkegaard så rigtigt sagde: ”Tab for ALT ikke Lysten til at gaae; jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den” (Kierkegaard, 1847).
Når vi går i naturen, kan vores hjerner bedre finde ro. Vi behøver ikke at koncentrere os om byens lyde, biler eller andre mennesker. I stedet kan vores tanker få lov til at vandre frit, imens vi indånder den friske luft og lytter til naturens lyde. På samme tid nyder vores sind godt af de positive følelser, som endorfinerne udløser, når vi går.
Gåture i naturen er derfor en helende og lindrende aktivitet for både vores krop og sind.